Indlæg

Konflikt og forhandling i byggeriet: Alt at vinde - noget at tabe?

Skrevet: 03. januar 2016
Konflikt og forhandling i byggeriet: Alt at vinde - noget at tabe?

Konflikter adskiller sig fra uenigheder ved, at den enkelte person mærker spændinger og ubehag i kontakten med en eller flere andre forretningspersoner.

Hvis en bygherre og en entreprenør er uenige om et stykke arbejde, behøver det ikke at føre til en konflikt: Hvis uenigheden for eksempel handler om mangler ved et byggeri, kan et møde mellem bygherren og entreprenøren ofte løse uenigheden og sikre byggeriets færdiggørelse. At komme overens vil oven i købet kunne styrke parternes fortsatte samarbejde.


Hvis uenigheden derimod udvikler sig til en konflikt – fordi en af parterne bliver fornærmet eller tonen mellem parterne bliver uforsonlig – er det sværere at løse uenigheden om manglerne. Fokus bliver nemlig delt mellem selve byggeriet og relationen mellem parterne. Og er der først opstået tillidsbrud, vrede eller stolthed, er det svært at skille mangelsproblematikken fra den dårlige stemning mellem parterne igen.


Hvis parterne således er uenige om manglerne og har dårlig energi imellem sig, vil de ofte søge hjælp i juraen, typisk ved brug af AB 92 eller ABT 93 og måske suppleret af et syn og skøn. Senest på dette tidspunkt vil der ofte også være inddraget rådgivere.

Der er tre udfordringer i at skabe løsninger ved hjælp af (kun) juraen og syn og skøn:
1) AB 92 og ABT 93 er udtryk for dansk rets almindelige regler og angiver således ikke, om der i det enkelte tilfælde er mangler ved byggeriet;
2) en skønserklæring besvarer i de fleste tilfælde ikke, om der er en mangel i juridisk forstand og under alle omstændigheder ikke, hvad manglen i givet fald skal føre til (afhjælpningspligt, afhjælpningsret, dagbøder, erstatning, afslag, ophævelse) og
3) juraen og skønserklæringen løser ikke de skader i parternes samarbejde, som konflikten har udløst.


Som en sidste udvej kan sagen søges løst ved voldgift. Men ud over, at en voldgiftssag vil forsinke byggeriet yderligere, vil den typisk ikke (gen)skabe et godt samarbejde.


Hvad er der så tilbage af muligheder for løsning af både mangelsproblematikken og parternes forringede samarbejde?


Nyere konfliktløsningsformer peger på, parterne skal drøfte deres interesser og ikke blot krav. Og at de skal tale åbent om det, der skabte den dårlige stemning.


Så frem for at gentage deres standpunkter endnu en gang (jeg vil have et mangelfrit byggeri og jeg vil have betaling for arbejdet nu) skal de inddrage andre interesser (se nedenfor).


Og frem for at fortie sårede følelser, skal de tale rent ud af posen (jeg blev vred over, at du kritiserede mit arbejde; jeg blev sg`u sur, da du fakturerede for ekstraarbejder, o. lign.)


Hvilke andre interesser kunne de inddrage? Eksemplet kunne være, at bygherren fortalte, hvor presset han var for at få rettidig aflevering, fordi han havde lejet byggeriet ud til en bestemt dato. Og at han ud over at gå glip af lejeindtægter også skulle betale erstatningsbolig for lejerne, indtil hans eget byggeri blev klar.Eksemplet kunne også være, at entreprenøren fortalte om sin skrøbelige økonomi på grund af faldende indtægter og korte kreditter hos materialeleverandører.


Hvad kunne en win-win-løsning være? (Vi forudsætter, at parterne på dette stadium har forklaret sig og fået genskabt tilliden. Og vi forudsætter, at de kan få øje på en fælles interesse i at byggeriet bliver færdigt).


Måske kan bygherren hjælpe entreprenøren med at forhandle længere kreditter, fordi bygherren har noget goodwill hos entreprenørens leverandører. Eller måske kan bygherren introducere entreprenøren til nye opgaver. Eller måske vil entreprenøren stille sin arbejdskraft til rådighed for bygherren i et år efter færdigmelding til særdeles favorable priser, hvis bygherren acceptere at udskille mangelsproblematikken til efter færdigmelding. Eller måske…. Eller måske


Det lyder jo alt sammen meget godt. Men mit spørgsmål er: Risikerer parterne at tabe noget ved denne konfliktløsningsform, hvis der ikke bliver en løsning?

Man kan sige, at bygherren afslører en ”svaghed” og dermed stiller entreprenøren i en stærkere forhandlingsposition. Og at entreprenøren risikerer at gøre bygherren utryg ved et fortsat samarbejde på grund af sin dårlige økonomi. Der ud over vil mange mennesker føle et tab af stolthed ved at fortælle, hvad de blev sure over; at de overreagerede eller lignende.

Hvad tænker du?