Indlæg

Find den rigtige løsning på din konflikt

Skrevet: 23. januar 2020
Find den rigtige løsning på din konflikt

vis du er uenig med en kollega, skal I selvfølgelig finde ud af, om samarbejdet kan forbedres eller I eventuelt skal have hjælp af jeres chef.

Hvis en håndværker har lavet sjusket arbejde i dit hus, skal du selvfølgelig tage stilling til, om arbejdet skal laves om af den pågældende eller om du skal have nedslag i regningen eller andet.

Og hvis en kreditor rykker dig for betaling af en regning, skal du selvfølgelig tage stilling til, hvorfor du ikke vil betale den.

Det er ikke altid nemt at se, hvad der gemmer sig under din adfærd...

Helt så nemt er det ikke altid.

For er du og kollegaen uenige... eller kan I blot ikke lide hinanden? Eller har den ene på et tidspunkt gjort den anden vred?

Og HAR håndværkeren egentligt lavet sjusket arbejde... Eller er du bare irriteret over, at der er arbejdsstøv i hele stuen?

Og bruger du i virkeligheden blot betalingssløvhed som en måde at komme i dialog med din kreditor på?

... Og før du kender dit motiv, finder vi ikke den rigtige løsning på konflikten

Hvis vi ikke er helt skarpe på, hvad der ligger bag vores umiddelbare krav og ønsker, kan det give resultater.

Utallige konflikter, der rammer mit bord, introduceres ved at være et spørgsmål om betaling af et pengebeløb.

I virkeligheden er det meget mere nuanceret eller noget helt andet, der skal løses. For eksempel:

  • hvordan skal et beløb (for eksempel ejerandele til en virksomhed) opgøres/værdisættes?
  • kan håndværkeren godt forstå, at det har været en hård byggeperiode og kan der opnås enighed om udbedring/ændring/færdiggørelse.. og gives en kæmpe undskyldning?
  • kan der blive tale om længere kredit eller lavere priser næste gang, vi skal handle?

Eksemplerne er utallige!

Lav et interview med dig selv ved din næste konflikt
Så næste gang, du oplever en konflikt, så giv dig tid til at overveje, hvad du egentligt er vred over og hvad du allerhelst vil have bliver løsningen på konflikten.

Lur mig, om ikke både løsningsprocessen og løsningen bliver bedre af det.