Indlæg

Hvordan kan KONTRAKTSparter pludselig blive til MODparter?

Skrevet: 14. september 2021
Hvordan kan KONTRAKTSparter pludselig blive til MODparter?

HVORDAN KAN KONTRAKTSPARTER PLUDSELIG BLIVE TIL MODPARTER?

Det er tankevækkende, at når to eller flere forretningsfolk indgår en aftale om at drive virksomhed sammen, så kalder de sig KOMPAGNONER, KONTRAKTSPARTER, VIRKSOMHEDSEJERE eller lignende.

Det er naturligt, at de samme mennesker i deres ejeraftale har en bestemmelse om, hvordan konflikter skal håndteres. Det har alle ejeraftaler; og det har de, fordi det er naturligt i en virksomheds liv, at der kan opstå konflikter mellem ejerne. Alle VED, at det kan ske.

Men hvad er så grunden til, at når konflikten opstår, så bliver de selv samme forretningsfolk pludselig til MODPARTER?

Når konflikten opstår, skal de selv samme mennesker jo løse konflikten MED HINANDEN og ikke IMOD hinanden. Hvis ønsket er at løse konflikten, så bliver parterne da nødt til at løse den MED hinanden.

Hvad vi mennesker kalder hinanden, har det desværre med at blive til virkelighed.

Så HOLD FAST I, at din KONTRAKTSPART forbliver din KONTRAKTSPART, indtil I ikke mere er KONTRAKTSPARTER, for eksempel fordi I har købt hinanden ud af virksomheden, lukket virksomheden eller sluttet samarbejdet på anden vis.

Hvis du vil have mere viden om konfliktforebyggelse, så få vores månedlige, gratis vidensmail her Vidensmails