Det første skridt mod en konfliktløsning er det sværeste

Situation: Som medejer af en virksomhed har du længe været utilfreds med, at dine kompagnoner arbejder mindre end du.

I har overskudsfordeling i lige store dele. Det er ikke en fair fordeling, når det er dig, der trækker det største læs.

De to andre er tilsyneladende enige om at lade dig trække det store læs.

Hvorfor skal det være dig, der tager initiativ?

Der bliver nødt til at blive gjort noget, for du bliver mere og mere indebrændt.

Men du blokerer, hver gang du vil skrive en mail eller ringe til dine kompagnoner, som ikke viser sig så tit på kontoret.

For kan det ikke lige så godt være dem, der tager initiativet? Kan de ikke mærke, at du er sur? Og ved de ikke godt, at det skyldes dem? Og er det fair, at de har rottet sig sammen, hvor du står alene?

Til det vil jeg svare, at hvis de intet foretager sig og ud heller ikke gør, så sker der ingenting.

Hvis du vil en ændring, må du gøre noget

Uanset det opleves urimeligt, så børst den irritation af dig og ring.

Ring og sig, at du er utilfreds og at I bliver nødt til at tale sammen.

Måske mærker jeres medarbejdere, at der er noget på spil mellem jer. Måske er der træghed i beslutninger. Eller noget tredie.

Sandt er det ihvertfald, at DU er indebrændt.

Kan jeg hjælpe?

Det sker i over halvdelen af de henvendelser, jeg får, at virksomhedsejere har svært ved at tage det første skridt mod et møde.

I de tilfælde, så tager jeg da bare kontakten til de andre.

Jeg fortæller dem, at du har kontaktet mig og gerne vil drøfte nogle problemer i et rum med en neutral trediepart.

Så fortælle jeg dem, hvad mediation kan. Og spørger, om de er villige til at prøve.

Tøv derfor ikke med at ringe.

Så har du taget et initiativ.

Vi tales ved!