Undgå dyre voldgiftssager og ødelagte samarbejdsrelationer

Konflikter er en naturlig del af ethvert stort byggeprojekt. Når mange mennesker og virksomheder skal arbejde sammen, vil der altid opstå små gnidninger og uoverensstemmelser, som i nogen tilfælde vokser sig store og dyre.

På videoen giver jeg min anbefaling til, hvordan du griber en byggekonflikt an:

Dagbøder, erstatningskrav og advokatbistand er alt sammen med til at gøre et konfliktfyldt projekt til en bekostelig affære. Og værre endnu, så kan en byggekonflikt vise sig endnu dyrere, når konflikten begynder at tære på samarbejdsrelationer eller måske give negative historier i pressen.

Med mægling og konfliktmediation er målet at undgå de dyre voldgiftssager, hvor ingen kommer ud som vindere.

Mediation/mægling hjælper entreprenør, bygherre og rådgiver til at se sagen fra de andres side. Målet er at finde en løsning, der tilgodser alles interesser. Succesraten for at opnå en forhandlet løsning med Buhl Mediations hjælp er stor.

Mediation løser din byggekonflikt på den hurtigste, bedste og billigste måde

Tro det eller ej, men selv byggekonflikter, som normalt ville trække ud i lange voldgiftssager, kan somme tider løses på blot en enkelt formiddag.

Somme tider handler det nemlig blot om at forstå alle parters interesser korrekt og om at se sagen i en større sammenhæng.

Det handler om at forstå, at konflikten beror på andre eller flere værdier end rene pengekrav. Konfliktens rod kan nemlig også ligge i for eksempel:

  • Samarbejdsrelationen
  • Kommunikationen mellem parterne
  • Sikkerheden på byggepladsen
  • Forholdet til naboer eller andre interessenter
  • Forholdet til pressen
  • Forsikringsspørgsmål
  • … og meget andet

Roden til konflikten dukker ofte først op, når man har kradset lidt i overfladen – og gjort sig umage med at forstå hinandens bevæggrunde. Det er denne forståelse, en professionel mediator kan hjælpe jer med at opnå. Og ja, nogen gange tager det ikke mere end en formiddag at redde samarbejdet og spare retssagen.

Alle løsningsmodeller bringes i spil

Formålet med mediation er at løse konflikten. Formålet er, at alle parter går fra mødebordet og er glade for den løsning, som er fundet.

I mange tilfælde betyder det, at løsningen skal findes andre steder end der, hvor konflikten ligger.

I byggekonflikter tager vi alle muligheder med i overvejelserne, for nogen gange ligger løsningen til konflikten gemt i eksempelvis:

  • Aftaler om fremtidigt samarbejde
  • Omstrukturering af leveranceplan
  • Fra- eller tilvalg af bestemte leverandører
  • Alternative kommunikationskanaler og godkendelsesstrukturer
  • og mange flere

Hvordan foregår en mediation/mægling i en byggesag?

Buhl Mediation kan udmeldes ved direkte kontakt på tlf. +45 71704445 Kontakt Anne Buhl her eller gennem Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlægsvirksomhed, www.voldgift.dk.

Forud for mediationsmødet tager mediator kontakt til alle parter.

Buhl Mediation mødes altid med parterne på byggepladsen eller adressen. På den måde tages der udgangspunkt i det, det reelt handler om: at få byggeprocessen til at glide, at få ekstraarbejder eller andre udeståender drøftet og løst.

På byggepladsen

Et mediationsmøde varer oftest EN ENKELT DAG. Omkostningerne deles ligeligt mellem parterne uanset forligsaftalens indhold.

Mediation/konfliktmægling af byggesager respekterer den juridiske ramme, der gælder – entrepriseaftalen, byggesagsbeskrivelsen, AB`erne etc.

Da Buhl Mediation ikke yder juridisk rådgivning, kan det være relevant at få parternes juridiske afdeling eller rådgiver med i processen.

Sagkyndige erklæringer, for eksempel skønserklæringer, kan ofte med fordel indgå i mediationsmødet, hvis der er enighed om den sagkyndiges vurdering.

Det er vigtigt, at den endelige aftale har “vendt alle sten”, så den endelige løsning bliver langtidsholdbar. Hvis ethvert aktuelt krav for eksempel ikke har været drøftet, risikerer mediationen at skulle gentages.

Der gælder fuld fortrolighed og diskretion for alle parter.

Det er frivilligt at deltage i mediationsmødet. Det er endnu ikke sket i sager løst i samarbejde med Buhl Mediation, at nogen af parterne har forladt mediationen.

Kontakt Anne Buhl her

Der kan afregnes for en halv eller en hel dags mediation efter et fast tilbud eller efter tidsforbrug. Kontakt os for at drøfte, hvad den bedste afregningsform er for jer.