Hvad er DIN indvending imod at håndtere din konflikt?
Du står midt i en træls situation, fordi du og din forretnings- eller samarbejdspartner er kommet på kollisionskurs.
Mine to spørgsmål til dig er: Vil du gøre noget ved det? Vil du tage initiativ til at rede trådene ud?
“Jeg ville gerne gøre mit til at løse konflikten, men…”
Det hænder, at mennesker vægrer sig ved at håndtere deres konflikt. Nedenfor kan du se nogle af de indvendinger, jeg hører igen og igen.
Jeg har valgt at skrive denne vidensmail om emnet, for JEG anbefaler, at DU bør se et POTENTIALE eller i hvert fald et BEHOV for at håndtere din konflikt.
Og de klassiske indvendinger er…
Indvending a) ”… det er min modparts skyld…”
Situationen kan være den, at du gennem længere tid har følt din chef modarbejde dig. Du føler dig lige nu udstødt og synes absolut ikke, at du skylder ham/hende noget.
Indvending b) ” … det var de andre, der startede…”
Situationen kan være den, at du og de andre aktører i et byggeprojekt gennem længere tid har haft et konstruktivt samarbejde. På et tidspunkt ytrer du kritik af et stykke udført arbejde. Din kontraktspart bliver vred, hvorefter du modtager en mail fra vedkommende. Du er ikke i tvivl om, at ”sagen” har været forbi kontraktspartens juridiske afdeling (”Vi må tage afstand fra den tone…”; ”Vi bestrider, at der skulle være sket fejl”; ”du bedes omgående dokumentere” og lignende formuleringer).
Nu ser du ingen anden vej videre end at give igen af samme skuffe.
Indvending c) ”… destruktive konflikter er umulige at undgå her…”
Indvendingen hører jeg typisk fra erhvervsfolk fra brancher i hård konkurrence; for eksempel dagligvarebranchen eller fra folk i byggebranchen eller politiske organisationer.
Indvending d) ”… jeg kan alligevel ikke gøre noget ved den…”
Situationen kan være den, at din forretningspartner allerede HAR besluttet sig for at trække sig ud af samarbejdet.
Indvending e) ” …jeg har ikke tid til lange møder…”
Som leder, ejer eller medarbejder med ansvar for tid, penge og mennesker er arbejdslivet i forvejen plastret til med møder, møder og møder. Ikke et mere, vel?
Tillad mig at udfordre hver indvending!
Udfording af indvending a)
Der skal nu engang to til en tango. Og du har helt sikkert en rolle i miseren. For hvis ikke det havde været for lige netop dig (og den anden, selvfølgelig), var I så endt lige der?
Udfording af indvending b)
Ja, men DU fortsætter stilen, kan jeg forstå; og tryk avler modtryk. Husk det.
Udfording af indvending c)
Korrekt; bortset fra, at noget sjældent er ”umuligt”. At det kan væres være svært er noget andet.
Hvis ikke det er lykkedes at forebygge en destruktiv konflikt, er tiden måske inde til, at du initierer at løse den.
Udfording af indvending d)
Hvis du har forsøgt at løsne konflikten på alle mulige kloge måder (for eksempel fordi du har afprøvet alle de værktøjer, der er, så er din beslutning om at kaste håndklædet i ringen nok den rigtige.
Det kan også være, at konflikten er en strukturel konflikt (én af dem, du ikke kan gøre noget ved, fordi den udspringer af et bundet budget, en given organisering, en politisk beslutning eller lignende). Og så har du faktisk en pointe. Der må du kaste håndklædet i ringen. Helt forståeligt.
Udfording af indvending e)
At du ikke mener at have tid til flere møder er nok allermest en følelse, en vane eller en overbevisning. Jeg tror, at langt de fleste erhvervsmennesker i verden af i dag har det på samme måde. Prøv – hvis du er frisk – alligevel at indbyde din kontraktspart til et møde af en varighed på én time (og planlæg mødet klogt som verdens bedste mødeleder!)