FAQ – de 20 mest stillede spørgsmål om mediation/mægling
Svarene er skrevet af Anne Buhl og er ikke AI-genererede. Ordene mediator, mægler og konfliktmægler bruges synonymt.
OBS! Se også under “OM OS” – “Hvad er mediation og mægling?”
1) Behøver jeg at sidde i samme lokale som mine modparter?
Det bedste resultat opnås helt klart ved, at alle involverede er i samme lokale og har en fælles samtale.
Der kan på ethvert tidspunkt under mødet holdes separate møder. Og i øvrigt holdes alle de pauser, parterne har brug for.
2) Hvordan kan jeg være sikker på, at mediator er upartisk?
Der skal være tillid til, at mediator ikke tager parti for nogen af parterne.
Mediator må ikke påtage sig sager for parter, som mediator kender. Der kan selvfølgelig aftales andet, hvis alle har tillid til, at mediator kan balancere det.
3) Hvordan kan jeg være sikker på, at mødet holdes fortroligt?
Det understreges og skal accepteres af alle parter både før, under og efter mediationsmødet, at oplysninger fra mødet er strengt fortrolige.
4) Kan jeg frit forlade en mediation, hvis jeg ikke kan lide at være der eller ikke ønsker at medvirke til en løsning?
Ja, for deltagelse i mediation er frivillig.
Til dato har jeg ikke oplevet, at en part ønsker at forlade mediationen.
5) Gør det mediator partisk, hvis det er én af parterne, der tager kontakten til Buhl Mediation?
Ved henvendelser spørger jeg altid, om min kunde taler på alle parters eller kun på egne vegne.
I begge tilfælde taler jeg lige lang tid med hver af parterne inden mødet.
Jeg medierer ikke i sager, hvor jeg kender den ene part i forvejen, med mindre parterne er enige om andet. Så nemt er det.
6) Hvordan bliver man mediator?
Man kan vælge at tage en master på Københavns Universitet eller at tage et kursus.
Der er mange kursusudbydere på markedet. Af flere kan nævnes Center for Konfliktløsning, Advokatsamfundets Mediatoruddannelse, Konfliktnavigatør, Recome og andre.
7) Hvad kræver det at blive mediator?
En mediator skal gerne have erfaring med at lede et møde, hvor uenige parter skal nå til en aftale. I værket “ADR Principle and Practice” af Henry Brown og Arthur Marriott taler man om 12 centrale egenskaber, en mediator skal have: Have teoretisk forståelse, mestre konkrete samtaleteknikker, have etisk bevidsthed, have en følelsesmæssig fornemmelse, have sund dømmekraft, have personlig empati/indfølingsevne, have bred viden, mestre kreativitet, være fleksibel og være dygtig til at balancere forskellige menneskers forskellige interesser og behov.
8) Hvor tit lykkes en mediation?
Trænede mediatorer har en “succesrate” på ml. 75 – 90 % ifølge mediatorernes hjemmesider. I Buhl Mediation er vores på 90 %.
9) Hvordan finder jeg en mediator?
Det kan anbefales først og fremmest at spørge i dit netværk, om nogen har mediatorer, de har god erfaring med.
Alternativt kan du foretage en søgning på nettet. Husk at aftale et (telefonisk, virtuelt eller fysisk) møde med mediator, før I indgår aftale om mediation/mægling. Det sikrer, at alle parter har tillid til mediator.
10) Hvilken mediator skal vi vælge?
Det vigtigste parameter er, at ALLE føler tillid til mediator.
Det er en god idé at få afklaret, om mediator har erfaring fra konkrete sager.
Og så kan det varmt anbefales at aftale et telefonisk, virtuelt eller fysisk møde med mediator forud for en aftale om mediation/mægling. På mødet vil det være klart, om alle parter har tillid til mediator.
11) Hvad koster en mediation?
Det varierer lidt. Vælger man en mediator fra et stort advokathus, for eksempel, vil prisen ofte være højere end ved mindre mediatorforretninger.
En mediation hos Buhl Mediation koster 19.650 kr. + moms for 1 hel dag eller en timepris på 2.295 kr. + moms, hvis parterne foretrækker denne afregningsform.
Forberedende arbejde (telefonsamtaler, læsning af materiale, mødeplanlægning i større stil) faktureres med 1.070 kr. + moms/time.
12) Hvem kan blive mediator/konfliktmægler?
Det kan i princippet enhver, da mediator/konfliktmægler ikke er en beskyttet titel.
13) Hvad kræver en mediation af parterne?
Parterne skal blot være indstillede på at tage en fortrolig og ærlig dialog med henblik på at få skabt en god løsning.
14) Hvad hvis mediationen ikke lykkes?
I 90 % af sager gennem de sidste 20 år hos Buhl Mediation er parterne nået til en løsning med mediators hjælp.
Selv hvis der ikke indgås en aftale om konkrete tiltag, giver parter udtryk for, at samarbejdet eller tonen er forbedret efter en mediation. Dette ved jeg, mine kolleger i branchen også anfører.
15) Hvad hvis fortroligheden brydes?
Fortrolighed er afgørende for et godt resultat af mødet og for relationerne, når mødet er slut.
Hvis mediator eller parterne oplever eller fornemmer, at en part ikke vil holde tæt med efterfølgende, skal mediator gribe ind.
16) Kan man forlade en mediation?
Ja, mediation er frivillig.
17) Hvem skal betale for mediationen?
Udgangspunktet er, at parterne betaler i lige store dele. Det gælder uanset hvad den endelige aftale går ud på.
Parterne kan selvfølgelig aftale en anden fordeling end lige store dele.
18) Kan man få retshjælp til mediation?
Få forsikringsselskaber tilbyder dækning af udgifter til mediation/mægling. Selv har vi god erfaring med dækning af rådgiveransvar.
Spørg dit forsikringsselskab, inden du aftaler mediationsmødet.
19) Hvad bliver resultatet af en mediation?
En mediationsaftale kan stort set indeholde alt, som betyder noget for parterne.
Eksempler kan være: Betaling af store og små pengesummer, principper for samarbejde, håndtering af pressen, principper for kommende møder, principper for samarbejdets ophør, omorganisering eller anderledes fordeling af opgaver osv. osv.
20) Hvad er forskellen på mediation og mægling?
Som udgangspunkt er mediation og mægling fuldstændigt det samme.
En undtagelse gælder, når der aftales mediation eller mægling i byggeriet efter AB 18, ABR 18 osv. Her er mediation udelukkende en facilitering fra mediators side. Ved en mægling må mediator give udtryk for sin egen vurdering af parternes juridiske retsstilling.
Du og I er altid velkomne til at kontakte os for afklaring af spørgsmål. Skriv på anne@buhlmediation.com eller ring på +45 71 70 44 45.