Konflikt: Når bygherren sender entreprenøren hjem
I byggeprojekter vil der altid være forhold undervejs, der skal justeres: En konstruktion viser sig at være uhensigtsmæssig; vinduesglas passer ikke til rammerne; og så videre og så videre…
På et tidspunkt kan der opstå konflikter. Hvis for eksempel bygherren mener, at entreprenøren har sjusket med arbejdet, vil han have det lavet om, uden at byggeriet forsinkes. Men det er entreprenøren måske ikke enig i. Han henholder sig til beskrivelsen af arbejdet og mener, at bygherren har fået nøjagtigt det, der er bestilt.
Hvem har ret i konflikten?
Hvem har ret? Det mener hver især, at han har. Og at det bør den anden kunne indse!
Tonen mellem de to bliver måske hård. Måske bliver bygherren utålmodig og kalder entreprenøren for useriøs eller uprofessionel. Det bliver entreprenøren måske vred over – og meddeler, at bygherren kan ryge og rejse, for nu smutter han fra byggepladsen og agter ikke at komme tilbage!
Dette er en ikke sjælden, men altid fastlåst, situation.
Hvis bygherren vender tilbage til entreprenøren og beklager sine ord, vil det måske formilde entreprenøren, og arbejdet vil blive genoptaget.
Hvis entreprenøren vender tilbage til bygherren og giver ham ret i nogen af hans synspunkter, kan det måske også give mulighed for at fortsætte arbejdet.
Når konflikten eskalerer
Det kan desværre også være, at situationen efterhånden bliver så fastlåst, at parterne vælger en ”skyttegravs-strategi”: Den går ud på, at ethvert initiativ fra den anden bliver opfattet som et angreb. Angreb skal gengældes med et modangreb. Måske opruster parterne med rådgivere, syn og skøn og i sidste instans voldgift.
Det ulykkelige i sagen er, at fokus nu rettes fra byggeriet og til en disputs mellem parterne. Nu handler det om at få ret.
Det er ulykkeligt, fordi byggeriet (og dermed færdiggørelsen) lider under det. Såret stolthed, vrede og frustration bliver vendt til et spørgsmål om placering af skyld. Og den, der bærer skylden, skal bære udgiften.
Jeg er af den overbevisning, at hvis præmisserne i disse år er
- store projekter på stramme budgetter,
- at kvaliteten skal være i top indenfor det stramme budget,
- at materialerne skal være mere og mere bæredygtige og
- at det frem for alt skal gå STÆRKT,
så er konflikter mellem professionelle byggeparter UUNDGÅELIGE. Det betyder imidlertid ikke, at konflikter er ULØSELIGE!
Konflikter er ikke uløselige
Uanset om det er en projektleder, en rådgiver eller en neutral trediepart, der skal forsøge at finde en fælles løsning, så skal fokus være på at skabe kortest mulig (yderligere) forsinkelse af byggeriet. Måske betyder det, at kontroverser eller placering af ansvar må skydes til hjørne et øjeblik for at blive taget hånd om senere.
Men det er mange gange klogere at skyde kontroverser eller placering af ansvar til hjørne, fordi det i sidste ende er “produktionen”, der skaber overskud til entreprenører og leverandører; ikke, at bygherren løbende indkasserer dagbøder eller gør erstatningskrav op.
Der er mange eksempler på, at et byggeri i sidste ende blev betydeligt dyrere på grund af konflikter undervejs, end det ville være blevet, hvis alle havde koncentreret sig om at lade byggeprocessen fortsætte uanset kontroverserne. Det er selvfølgelig nemt at sige efter, at et byggeri eller en anlægsopgave er afleveret. For det kræver store mængder “is i maven” og tillid til de andre parter at bygge videre, mens alle venter på en afklaring.
Pointen er, at projektleder/rådgiver/mediator skal overveje at arbejde hen imod, at byggeriet kan fortsætte uanset kontroverser og uafklaret ansvarsplacering. Der vil være risiko for, at kassen er tom, når det endelige ansvar (for mangler eller skader, for eksempel) er placeret og erstatning skal betales. Det skal selvfølgelig indgå i en risikovurdering af, hvad der er klogest.