Løs konflikten trin for trin: Trin 2
På løsningstrappen (den grønne side) er der seks trin = processen frem til en løsning.
Trin 2 er at få afdækket de uenige parters underliggende interesser.
- Hvad er parternes underliggende interesser?
- Hvorfor skal vi kende dem i relation til konfliktløsning?
Underliggende interesser viser reelle behov – ikke blot krav
Har du et krav?
Når nogen kræver en ydelse eller en handling af en anden, kalder vi det i den juridiske verden for at have et “krav”; eksempelvis:
- ”Betal X kr. til mig!”
- ”Gør dit arbejde tilfredsstillende!”
Hvis vi forholder os til krav (ligesom domstolene), begrænser det mulighederne for løsninger. Det bliver et JA eller NEJ til at få kravet opfyldt. Der er kun de to muligheder.
Eller har du en interesse?
Hvis vi graver et spadestik dybere og finder de underliggende interesser, åbner der sig flere muligheder. Det skyldes, at der bag vores krav ALTID gemmer sig en interesse. Og under den interesse gemmer der sig et behov.
Tænk ”lagkage”: Øverst er krav, dernæst interesse og til sidst behov
Et essentielt behov er et, vi hver især prøver at få opfyldt hele livet igennem. Vi har forskellige behov: Behov kan være et behov for anerkendelse, magt, overlevelse, overvindelse af frygt eller for sejr. Sæt selv flere behov på listen.
Hvorfor kende parternes behov, når du løser en konflikt?
Vi skal kende de reelle behov, fordi det er ved at opfylde dem, at konflikter løses. Så enkelt er det.
“Men hvis behovet er at få betalt et pengebeløb, bliver det så ikke opfyldt, når der er betalt ved kasse 1?”
Jo, det kunne være nærliggende at tro. Men så enkelt er det bare ikke. For hvis det var så enkelt, ville der ikke være konflikter af de dimensioner, vi ind imellem ser. Hvor virksomheder er ved at gå i opløsning, byggerier står ufærdige hen, mennesker lider, osv. osv.
Derfor: De destruktive konflikter kan kun løses, hvis vi kender de underliggende interesser til de fremsatte krav.
Kodeordet er “Hvorfor”
For at finde en parts underliggende interesse skal du turde stille spørgsmålet ”Hvorfor” flere gange. Eksempelvis:
Byggeri: Bygherren vil have dagbøder
– ”Hvorfor?”
Bygherrens svar: ”Fordi byggeriet er forsinket og det er entreprenørens skyld
– ”Hvorfor?”
Bygherrens svar: “Fordi jeg taber penge ved ikke at kunne udleje ejendommen endnu”.
Topledelse: Bestyrelsesformanden vil udskifte et bestyrelsesmedlem
– ”Hvorfor?”
Bestyrelsesformandens svar: “Fordi medlemmet støjer og forstyrrer med sine evindelige spørgsmål og kritikpunkter”.
– ”Hvorfor?”
Bestyrelsesformandens svar: “Fordi han forstyrrer arbejdsroen under møderne”.
Myndighed: En ansøger vil have byggetilladelsen øjeblikkeligt
– ”Hvorfor?”
Ansøgerens svar: “Fordi det allerede har varet alt, alt for længe, og vi skal i gang med projektet”.
– ”Hvorfor?”
Ansøgerens svar: ”Fordi jeg bliver møgirriteret over at se det ufærdige projekt hver gang, jeg kører ind i indkørslen”.
Med bare to ”Hvorfor” er vi blevet klogere. Meget klogere. Og jeg lover, at entreprenøren, bestyrelsesmedlemmet og myndigheden ser en anelse mere nuanceret på bygherrens, formandens og ansøgerens krav.
Så er det tid at kigge fremad!
Vi kigger fremad ved at drøfte behov. Fremadrettet. Altså hvad har parterne brug for FREMADRETTET?
Nu spørger du nok: “Jamen, vil behovene for bygherren, bestyrelsesformanden og ansøgeren ikke bare være at få deres oprindelige krav opfyldt?”
Min erfaring er, at de oprindelige krav på dette tidspunkt i processen ikke blot bliver gentaget.
Nu er tiden nemlig moden til at “gøre kagen større”.
Det handler trin 3 om. Glæd dig.